Hvis I vil arbejde med mere RO i jeres organisation, så er der 3 elementer, I skal have fokus på…

✅ Retning

✅ Restitution

✅ Relationer

…Og hvorfor så lige bruge tid på de tre elementer?

Jo, fordi mere RO giver plads til at præstere godt sit arbejde. Mere RO giver også større arbejdsglæde.

Og i sidste ende så kan det uden tvivl ses på jeres trivselsmålinger og resultater.

Behøver man så at arbejde med alle tre elementer på samme tid?

NEJ…Det er netop det som retning bl.a. handler om. Når I arbejder med klare fokuspunkter som fastholdes over tid, så er der langt større chance for at I når i mål.

Hmmm…så hvad kunne et fokusområde så være?

Det kunne f.eks. være flere og bedre pauser. Hvordan skal jeres pausekultur være? Hvordan hjælper vi hinanden med at skabe de gode pauser, hvor vi kan løfte energien og gejsten.

Et anden indsats kan handle om at sætte en af virksomhedens værdier mere i spil…Måske er PASSION en af dem som hænger på væggen. Hvad gør vi hver især for at booste passionen? Lad os sætte skarpt fokus på den henover det næste kvartal. Vi vil være danmarksmestre i passion.

De 3 elementer
Retning, Restitution og Relationer
giver RO til at præstere og trives!

Så skal du læse med her…

Microsoft Foundation Lab har nemlig lavet en undersøgelse om, hvad online-møder klistret op ad hinanden gør ved din hjerne. 

Og med et markant resultat. Ja, du har nok allerede tjekket billedet😀

Du får en meget træt og stresset hjerne med en sammenpakket kalender uden pauser mellem møderne.

👎Du begynder “at melde dig ud” af mødet.

👎Du tager dig selv i ikke at få det hele med.

👎Du sidder med det sidste møde i tankerne – eller det som du skal deltage om et øjeblik.

Og hvis du er med, så er du virkelig brugt til sidst.

Det er lidt som, at du kun trækker vejret ind – uden at du får lov at ånde ud😱

GØR DET HER I STEDET…

Du kan med stor fordel lægge møderne på Teams eller Zoom med luft imellem – og hvad er så tricket? Jo, udover om, at spørge jer selv om I overhovedet har brug for mødet, så er det at skære af mødetiden.

Har I sat 60 minutter af bare fordi “det gør man jo”, så skær simpelthen 10% fra. Det giver 54 minutter.

Og hov hov!! Du har netop stødt på 10%-reglen. Og til den gælder en regel mere…

👉Du SKAL bruge den tid du sparer til PAUSETID👈

Jamen, så når vi jo ikke det hele. Jo, det gør I. For møderne kan altid være skarpere. Med mindre netop jeres team er forsvarende danmarksmestre i mødeafholdelse.

Tænk tilbage på det sidste møde du deltog i. Var det 100% effektivt? 

Deltog du med overskud❓
Var du tilstede❓
Kom I slet ikke på afveje❓

Så når du din hjerne er på højtryk i perioder af dagen, så skal der også være tidspunkter, hvor du skruer ned.

Sørg for at lægge luft ind.

For det er i pauserne du suger alle input til dig. Det er i pauserne, du får de kreative idéer. Det er pauserne der er med til at skabe RO.

Møderne bliver SÅ meget bedre!

Vil du se, hvilken forskel pauser og RO kan give dig? Så læs med her…

Allerførst et spørgsmål: Er du typen der…

1️⃣ Kører igennem arbejdsdagen uden at spekulere på pauser.

ELLER 

2️⃣ Den som er bevidst om, at god præstation kræver restitution.

Du er sandsynligvis en kombination og bevæger dig mellem begge yderpoler. Og derfor har du helt sikkert også oplevet, hvad det gør for dit stressniveau og din kvalitet i arbejdet.

Herunder ser du to forskellige målinger af HRV (Heart Rate Variabillity) henover en arbejdsdag.

En HRV-måling fortæller dig ultrakort fortalt, hvor stresset din krop er.

Og her vil jeg præsentere TRAVLE TORBEN (diagram 1) og PAUSE PETER (diagram 2)

TRAVLE TORBEN holder ingen pauser og frokosten foregår i et tempo der ligner Usain Bolts på hans bedste dage. 

Møder, mails og telefonopkald afløser hinanden i en lind størm, hvilket slår ud med et højt stressniveau (røde søjler) og ingen tidspunkter, hvor krop og hjerne går i restitutions-mode.

Og så har vi PAUSE PETER…

PAUSE PETER benytter sig af 4 strategier:

👉 Silent work

👉 En rolig frokost

👉 Mikropauser

👉 Bevidst vejrtrækning

OG TJEK LIGE, HVILKEN FORSKEL DET GØR.

Når vi begynder, at prioritere vores hvile og restitution, så får vi i stedet målinger, der minder mere om den nederste. Lave stressniveauer og flere perioder, hvor krop og hjerne får lov at restituere (grønne søjler).

Så er det spørgsmålet…

Er det muligt i virksomhedens nuværende setup, at have den tilgang?

Og måske endnu vigtigere i dit mindset?

Ha’ en fantastisk dag.

💤😴Nøjes du bare med 4-5 timers søvn i nat…

Det har ingen videre betydning for dig.

Det havde det i hvertfald ikke for 100 studerendes karakterer…MEN

LAD VÆRE MED AT FORTSÆTTE I SAMME STIL NATTEN EFTER!

For har du dårlige søvnvaner, så mærker du forskellen i din præstation.

Så, hvad spiller egentlig ind på, hvor godt du gør det – uanset om du er studerende på et kemi-hold eller topleder i virksomheden?

Tag et kig på disse 3…

👉 Din søvnmængde

👉 Din søvnkvalitet

👉 Din søvnkonsistens

Sidste punkt er simpelthen, hvor ensartede dine sengetider er.

Nå, men hvad med de studerende?

Jo, faktisk så viste det sig at gode søvnvaner over tid spillede en meget afgørende rolle for de resultater de kunne opnå.

…Og måske lidt overraskende for nogle…

Hold dig til stabile sengetider – de har stor betydning for om du gør det godt, når du møder ind på kontoret. Det gjorde det hos de 100 kemi-studerende

Spiller dit arbejde ind på, hvordan du rykker rundt på søvnen?

Ha’ en fantastisk dag

Ja, den er go’ nok….

Jeg vil gerne vende den gamle talemåde om. For det lader til, at den ikke virker i den nuværende form❌ 

Alt for mange kæmper med stress eller mindre god performance. Og i mit hoved er svaret simpelt. Vi yder helt vildt…og glemmer at nyde. For vi skaber ikke plads til det. 

Og hvis vi endelig har tid til det, så kører hjernen stadig på højtryk. Fordi den har svært ved at geare ned. 

Når nu at vi skal nyde først, hvad handler det så lige om??? Jo, allervigtigst så skal vil lære at restituere. 

For manges vedkommende så får vi for lidt søvn. Vi ligger ganske enkelt for lidt under vores varme dyner🛌💤

Vidste du at du ved 14 dages periode med 6 timers søvn pr. nat, så er vi nede på et præstationsniveau svarende til, at du har været vågen 48 timer i træk – UDEN SØVN!!! Ja, det lyder vildt, men det er realiteterne. 

For dårlig restitution har fx. stor indflydelse på…

👉 Dit overskud til dit folk i dit team

👉 Dit fokus og effektivitet på opgaver og møder

👉 Din mentale sundhed

Vi kan skabe en bedre balance i vores hverdag. En balance som sikrer, at vi rent faktisk præsterer bedre og samtidig har det bedre – både fysisk og mentalt.

🤔HVAD ER EGENTLIG BEDST? 

…Det offensive eller defensive mindset❓❓

Det er faktisk et super godt spørgsmål. Så mit bedste svar er………

👉 Det afhænger af situationen.

Så, det var det pænt kedelige svar, men jeg vil prøve at uddybe her.

Som udgangspunkt, så skal du arbejde på et offensivt mindset.

For med et offensivt mindset skaber du muligheder.

Du går efter sejren.

Du udvikler.

Det defensive mindset bevarer det der er‼️

Og det er der i nogle situationer bestemt ikke noget i vejen med.

Nogle gange SKAL du kunne slå koldt vand i blodet og holde igen – trække i håndbremsen.

MEN, det handler i bund og grund om, at du tager et bevidst valg.

Mange er fastlåst i enten offensivt eller defensivt – og det er ikke hensigtmæssigt.

VI ER BEDST MED ET FLEKSIBELT MINDSET

Der, hvor vi kan skifte gear når det er nødvendigt. Det gælder naturligvis både i sportens arenaer og på arbejdspladsen. 

Lad os tage nogle eksempler

⚽️ Fodboldholdet som fører 1-0 med 10 minutter igen. Skal vi gå efter 2-0 eller pakker vi os sammen og håber på det bedste?

⛳️ Golfspilleren som står på 15. hul og ved at gå under par her, så er vedkommende i spidsen. Skal han gå efter det svære slag som virkelig kan give bonus eller skal han tage det sikre?

Og på arbejdspladsen…

🔥Skal jeg fortælle min kollega, hvordan jeg har det med en situation for at løse den eller skal jeg droppe det og undgå en evt. konflikt?

🚀Skal vi vente og se, hvad vores konkurrenter gør eller skal vi gå forrest?

Disse situationer kræver alle det bevidste valg om offensivt eller defensivt.

Hvis ikke du selv vælger, så gør du bare det du plejer pr. automatik – eller også vælger andre for dig.

Husk du træner dit offensive eller defensive mindset ved at gøre brug af det.

Så oplever du fx. at du har svært ved at være i det offensive, så sæt dig mål om, hvordan du vil tænke mere offensivt i din præstation som atlet, leder eller medarbejder. HAV EN PLAN!

Ja, det føles måske ikke lige sådan for en fodboldspiller der går ned mellem 23.000 tilskuere til et afgørende straffespark i kampen om, at gå videre til kvartfinalen til EM⚽️ (læs: Mbappé)

Eller når du over en længere periode er lagt ned af opgaver i jobbet.

Men uanset hvad, så er det sådan det er.

👉 PRES ER ALTID SKABT INTERNT‼️

Det betyder heldigvis også, at du selv kan gøre noget ved det. Så når du føler dig anspændt til det vigtige møde, super nervøs til præsentationen eller telefonopkaldet til en ny potentiel kunde, så er det et pres du selv skaber. 

Det er derfor også KUN dig som i sidste ende kan løse det.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke kan gøre noget for at lette presset på hinanden på arbejdspladsen.

Vi kan komme til at gøre en masse uhensigtsmæssige ting i hverdagen som “antænder” presset hos kollegaen. 

Her spiller kulturen og værdierne i virksomheden og teamet en kæmpe rolle. Det jeg kalder teamets mentalitet.

👉 Hvordan taler vi til hinanden? (Negativt, begrænsende eller konstruktivt)
👉 Hvordan er vores kropssprog? (Fx. energiskabende eller drænende)
👉 Hvilket tempo foregår arbejdet i? (Hektisk eller kontrolleret)
👉 Hvordan er mødekulturen? (Strukturerede, effektive, meningsfulde)
👉 Hvordan leder vi hinanden? (Fx. værdibaseret, anerkendende)

KORT FORTALT….SPILLER VI HINANDEN GODE???

Jeg er overbevist om, at vi trigger en masse uhensigtsmæssigt pres hos hinanden dagligt.

Og når jeg skriver uhensigtmæssigt, så er det fordi, at pres langtfra behøver at være skidt‼️

Tværtimod så kan pres være med til at udvikle os lige præcis i den retning vi ønsker. Så vi skaber resultaterne og samtidig bevarer det mentale overskud👍

Det kræver dog en høj grad af bevidsthed og dialog. Så presset ikke styrer jeres adfærd, men I styrer presset.

Ha’ en fantastisk dag🧠💪

Hvor mange gode dage har du haft på jobbet ud af de sidste 10?. Der, hvor der har været en god stemning blandt kollegerne. Der, hvor du har haft det overskud, der har gjort at du har været fokuseret og effektiv. Der hvor I har haft gode og givende møder og du har følt at du har opnået nogle værdifulde resultater. Og hvor mange dage ud af 10 er nok? Er det ok at der er enkelte middelmådige dage imellem. Kan det ikke altid være fantastisk?

Måske er du en af dem som i perioder oplever for mange af de der “la-la dage”. Der hvor du går hjem og håber på det snart er fredag eftermiddag, så du kan komme til at holde weekend. Slappe lidt af på sofaen, nyde tid med familien og venner og dyrke lidt sport. Og ja, jeg ved godt at der er mange ting der spiller ind på om din dag er god, men det starter hos dig selv.

Start altid med dig selv

I sidste ende er det dig selv der har ansvaret. Hvilken tilstand byder du ind med? Kommer du med energi, ros til kollegaen og gode idéer? Eller det modsatte? Tænk, hvis samtlige personer i dit team startede med sig selv. Hvor hver enkelt tager ansvar for, hvordan de byder ind positivt på at få det maksimale ud af dagen. For deres egen skyld, for kollegernes og virksomheden.

Langt hen ad vejen, så bestemmer du selv, om din arbejdsdag kan tjekkes af som en af de gode. Derfor har du her tre vigtige skridt til at opnå en succesfuld dag på dit job.

1) SKAB ENERGI

Lav energi har sjældent gjort noget godt for din arbejdsindsats. Så, hvis du oplever, at du befinder dig under nedrykningsstregen på energi, så er det med at tage action på tingene. Jeg vil stille og roligt vove den påstand, at energi er den mest grundlæggende faktor for at din arbejdsdag lykkes.

Få styr på din søvn

Det letteste er at starte med din søvn. Hvis du helt enkelt sørger for at ramme 8 timers søvn, så skulle under normale omstændigheder ikke få et stort problem med energien. Søvn er som indtægter i dit regnskab. Hvis du har rigeligt med indtægter, kan du bedre tåle et par ekstra uventede udgifter af og til. Udgifter, hvor du trækker på kontoen som f.eks. lange arbejdsdage og hvor du – som det er så populært at nævne i stillingsannoncer – har mange bolde i luften. Hvis du mener at 5-6 timers søvn er nok, så er det bare ikke rigtigt.

Du kan klare meget – på den korte bane

Vi er heldigvis indrettede, så vi kan præstere i kortvarige momenter uden så meget hvile, så 1-2 dage med for lidt søvn er ikke et problem. Det kommer du hurtigt tilbage fra, hvis du efterfølgende kan sove lidt ekstra. Til gengæld bliver det kritisk, hvis du fortsætter. Husk at du kan vænne din krop til for lidt søvn, så du rent faktisk tror du er frisk, men det kan sammenlignes med, når du kører 130 km/t på motorvejen i længere tid ad gangen. Du bliver fartblind. Sådan fungerer det på nøjagtig samme måde med din søvn.

Er det ikke forskelligt fra person til person med søvnbehovet? Jo, det er det, men du kan ikke vide det. Så test af i et par uger med ca. 8 timers søvn. Hvis du ikke er vant til det, skal du lige ind i vanen først.

2) HAV EN PLAN

Du har sikkert prøvet begge dele. At sidde og ikke rigtig komme hverken mod højre, venstre eller ligeud. Det sker oftest når du ikke har en plan. En plan, hvor du meget konkret skitserer, hvad du skal foretage dig den aktuelle dag. Jo mere præcist og specifikt, jo lettere bliver det for dig at være effektiv og fokuseret. En plan skal indeholde konkrete arbejdsopgaver, hvor meget og hvor lidt. Måske vil du også foretrække, hvornår på dagen du ønsker at lave opgaverne.

Kend dine energitoppe

Apropos energi, så kender du helt sikkert, hvordan dit energiniveau går op og ned i løbet af en arbejdsdag. Derfor kan det være en stor fordel, at lægge de vigtigste og mest krævende opgaver, der hvor du topper på energi-barometeret. Få skitseret en plan enten dagen før eller som det første om morgenen. Er du uden en plan, så kommer omstændighederne omkring dig til at bestemme fart og retning. Det er intet problem at få akutte opkald med “vigtige” opgaver. Det er heller intet problem at lave overspringshandlinger.

Prioritér

Sæt dig for hvilke 2-3 nøgleopgaver du har den pågældende dag. Få dem i kalenderen og gerne på de mest energifyldte tidspunkter. Sæt nogle konkrete tidsintervaller på. F.eks. jeg udvikler nyt koncept fra kl. 9-11. Derefter lægger du andre opgaver ind, som også er en del af dit job. De bliver “fyldet” mellem de store sten. På denne måde giver du din hjerne klar besked om, hvad der skal ske på dagen og du får prioriteret de vigtigste opgaver.

3) FORESTIL DIG SUCCES

Du skal prioritere din tid til den positive og konstruktive indstilling. Helt enkelt kan du gøre det på den måde, at du om morgenen sætter eller lægger dig og skaber indre billeder af at du får succes den pågældende dag. Brug 30 sekunder på rolig og dyb vejrtrækning et uforstyrret sted. Herefter så forestil dig de 3 vigtigste momenter for at din dag lykkes.

Måske er det et møde, hvor du skal præsentere noget for de andre deltagere. Så kan du forestille dig at den præsentation går på præcis den måde du ønsker det. Få også den gode følelse og tilstand med i din mentale forestilling. Det kan også være at du skal arbejde fokuseret foran computeren. Så forestil dig at du arbejder fuldstændig fokuseret og at det bare flyder for dig. Lige meget, hvad der sker omkring dig, så kommer alle de rigtige og kreative tanker frem. Når du forestiller dig en positiv dag, så får du meget lettere en positiv dag. Du indstiller din hjerne på den “rigtige kanal”.

Hvad gør du for at få en god arbejdsdag?

Vi går alle med hver vores måde at se verden på og vejen til at få en god arbejdsdag eller at nå vores mål er derfor også forskellig. Jeg har givet dig 3 forskellige bud på, hvad jeg tror du kan flytte dig langt på. Hvad gør du allerede for at skabe en dag med overskud?

Selvtillid er nok en af de allervigtigste faktorer for at du får succes med din sport. Selvtillid betyder stort set det som der ligger i ordet. Tillid til dig selv. Tillid til at du kan noget på et specifikt felt. Du kan have ekstrem høj selvtillid på at du kan banke bolde ind på straffekast i håndbold. Til gengæld kan din selvtillid være dårlig i forsvaret. Du er måske gentagne gange blevet tørret godt og grundigt i nogle kampe og har fået at vide at du placerer dig dårligt, at du ikke kan følge med eller noget helt tredje. Alt det kan være med til at bygge en overbevisning op om at du er en dårlig forsvarsspiller og det kan i den grad gå hen og blive selvforstærkende.

Tænk nu, hvis det faktisk forholder sig anderledes. At du er en stærk forsvarsspiller. At du rent faktisk har rigtig mange gode kvaliteter? Der findes et utal af sportsudøvere som er super gode til det de laver, men render rundt med lav selvtillid. Fuldstændig korrekt! Vi har alle steder i vores præstation, hvor vi kan bygge på og hvor vi kan udvikle os, men hvis du har fået at vide at du er en dårlig forsvarsspiller, så tager vi ofte det med videre og det kan gå hen og blive din egen og andres fortælling om dig.

Du skal gøre noget helt andet! Det handler nemlig ikke om, hvordan du præsterer objektivt set. Det handler til gengæld om, hvordan du oplever din egen præstation. Du kan vælge at lade din præstation påvirke dig kraftigt og i lang tid efter en kamp eller du kan vælge at få maksimal læring og selvtillid ud af det. Det sidstnævnte vil jeg give dig et bud på, hvordan du kan gøre her…

Jeg skrev at det i højere grad, var din oplevelse af din præstation som betyder noget. Måske har du oplevet at du til en kamp synes at det gik dårligt. Men at holdkammerater, trænere eller tilskuere efterfølgende faktisk synes, at det gik rigtig fint for dig. Det der sker er at du fokuserer på de ting du IKKE gør godt. Måske har du haft lad os bare sige 100 aktioner i løbet af kampen – store og som små. De 90 er gået godt. De 10 er gået mindre godt. Hvad sker der, hvis du vænner dig til at fokusere på fejlene. De kommer til at fylde det hele!!! Dvs. at de 90 % som gik godt nu er røget direkte ud i tågen til fordel for dine få fejl som bliver lyst godt og grundigt op. Hvordan påvirker det din selvtillid? Jeg kan kun gætte på det. Jeg vil tro at den dykker.

Det handler om at løfte din gode aktioner. Det, hvor du lavede en god blokering, der, hvor du løb for holdet og der, hvor du med positive tilråb hjalp holdet til at yde deres bedste.  Så jeg vil give dig følgende opgave til din næste kamp. Læg mærke til de små og store ting som lykkes for dig. Efter kampen laver du en relativ simpel evaluering af dig selv. Find mindst 5 gode ting som du leverede i løbet af kampen – og det er uanset om resultatet på tavlen var godt eller skidt for jeres vedkommende. Du finder simpelthen 5 lyspunkter og skriver disse ned i en notesbog eller på din computer. Skriv bare kort, hvad du gjorde og hvilken betydning det faktisk havde, at du gjorde det.

Når du arbejder på denne måde, så begynder du at lede efter succeserne i stedet for fejlene. Hvad sker når du gør det? Ganske simpelt. Du vil opleve at din selvtillid stille og roligt begynder at vokse. Når selvtilliden øges, så følger præstationerne på banen med.

Jeg har her beskrevet en enkel metode til at begynde at bygge dig selv op. Det tager ikke lang tid, måske kun 5 minutter at skrive gode ting ned fra din kamp og effekten vil være positiv. Der er mange andre måder du kan arbejde med din selvtillid. F.eks. kan du træne med mentaltrænings-lydfiler som jeg i mit firma mentalform tilbyder sportsfolk og andre der ønsker at udvikle sig. Hvis du har gode erfaringer, så smid meget gerne en kommentar her.

Læs nogle af mine mange andre indlæg på mentalform.dk/blog