Der kommer heldigvis mere og mere fokus på vores arbejdstid.
For vi er på vej fra en æra, hvor mere er lig med bedre, til en tid, hvor vi godt ved, at effektivt arbejde og glade medarbejdere kommer ud fra en formel der består af den rette blanding af fokuseret arbejde og restitution.
Jamen er pauser ikke ren spildtid⁉️
Jo, hvis de overdrives. Sådan er det med det meste her i livet.
Men man ved gennem adskillige undersøgelser, at vi er mest effektive, laver færre fejl og forebygger stress ved, at holde jævnlige pauser hen over dagen.
Så, hvordan spilder du tiden effektivt? Det gør du ved at holde pauser, hvor du lukker ned for alle opgaver. Ikke bare på den bærbare, men også i øverste etage🧠
Det betyder, at du kobler fra på arbejdsopgaver og andet der kræver en masse hektisk hjerneaktivitet. For mange gange, hvor vi tror vi holder pause, så er din hjerne nok ikke helt enig.
Her får du 3 eksempler:
⛔️ 5 minutters “pause” med tjek af diverse apps, herunder sociale medier
⛔️ 5 minutters “pause”, hvor tiden går med at snakke med kollegaen om en vigtig problemstilling
⛔️ 5 minutters “pause”, som går med bekymringer om alle de ting du skal nå efter jobbet
Ok, det giver et afbræk i dit fokus på din arbejdsopgave, men det er langt bedre at koble helt fra.
Det gør du helt lavpraktisk ved at bevæge dig væk fra alt det som kan stjæle din pause.
Så jeg anbefaler at du går væk fra din skærm eller anden hektisk arbejdsaktivitet.
Tag fx. en kort gåtur i frisk luft. Og gerne med kollegaen, hvor I taler om alt andet end presserende arbejdsopgaver, trælse chefer eller kollegaen som konstant brokker sig😀
Rammer du forøvrigt de 15% på pause-kontoen i dit job?