fbpx

Tag: fokus

PXL_20240123_094914365

Den skræmmende sandhed om forstyrrelser

HELE 23 minutter og 15 sekunder!!!

Så lang tid kan det tage at genfinde fuld fokus på din opgave efter at være blevet forstyrret.


Er det ikke vildt?


Tænk tilbage på din arbejdsdag i går.


Hvor mange gange blev du forstyrret?

→ Af en lille fin notifikation på mobilen

→ Af en kollega der lige skal fortælle om sin syge kat

→ Eller af en “hasteopgave” som bare ikke kan vente


Der forsvinder sandsynligvis lige så meget potentiale ud i atmosfæren som vores CO2 udslip.

Og mange undersøgelser viser, at det giver dig og dit team…

👉 Højere stressniveau 👉 Og lavere produktivitet


Alt sammen noget der koster på bundlinjen når året er omme.


Du har 3 strategier til problemstillingen.


1️⃣ VÆRE LIGEGLAD

→ Det sikre. Du får de samme resultater som du plejer😀


2️⃣ STRUKTURERE DIG UD AF DET

→ Fx. at sætte et tidsinterval op, hvor du kan få lov at arbejde uden forstyrrelser. Det kan være fra kl. 9-12.


3️⃣ LÆRE AT HÅNDTERE FORSTYRRELSEN

→ Fx. at lære mentale værktøjer, så en forstyrrelse ikke påvirker dig så kraftigt.


De to sidstnævnte strategier kan jeg hjælpe dig og dit team med.


Men jeg er da nysgerrig på om du har et “trick” til at tackle diverse forstyrrelser i din arbejdsdag❓

fodbold – indlæg 1

Gå fra fejlfokus til vinderfokus på fodboldbanen

fodbold - indlæg 1

Som fodboldspiller har du pres fra mange sider. Du må håndtere dette pres for at kunne fokusere 100 % på den opgave du har foran dig på banen. Uanset om du er fast starter eller bænkevarmer, så kan du have bekymringer for din fodboldkarriere. For alle vil gerne have succes som spiller. At vinde og blive bedre er en af grundene til at du spiller fodbold på et højere plan end flertallet. 

Derfor må du prioritere at arbejde med din mentale styrke. Simpelthen fordi din mentale styrke spiller tungt ind på din præstation på fodboldbanen. Den succesfulde Juventus-træner gennem 5 år Massimiliano Allegri har udtalt følgende: “You can be the best player in the world, but if you’re not at 100 percent mentally, the others will get to the ball faster.”. 

Prioriter fokus på mentaltræning

fodbold - indlæg 5

Selvfølgelig skal din fodboldtræning og fysiske træning fylde meget og være på plads, men den mentale del bliver ofte glemt. Mange kan godt sige, at den mentale styrke betyder meget for præstationen, men når det kommer til konkret træning, så står det ofte anderledes til. Det er her du kan vinde mange procenter – og det er måske i virkeligheden de afgørende procenter for dig. 

Hvad er så det der fylder mest som fodboldspiller? Jeg vil antage at det er bekymringer og ofte bekymringer om ikke at præstere, ikke at fejle. For tænk, hvis jeg laver fejl. Betyder det så kritik fra træneren og omgivelserne? Betyder det en bænkplads til næste kamp? Betyder det at jeg ikke får opfyldt mine personlige ambitioner? Der står jo helt sikkert en ny i køen som vil gøre alt for at overtage min plads. Derfor kan tanker som disse komme til at fylde så meget, at de tackler dig på vejen til at lykkes. De kommer til at definere din præstation. For tanker har det med at være selvforstærkende, hvis du ikke tager action og skifter fokus. Hvis tankerne om ikke at må lave fejl kommer til at styre, så øger du faktisk risikoen for netop at lave fejl. De kan f.eks. vise sig hos dig ved at du…

  • Kommer for sent tilbage på banen, fordi du bruger for meget tid på, at ærgre dig over en dårlig afslutning.
  • Du mister overblikket over, hvor modstanderne befinder sig.
  • Du kun laver 100 % sikre afleveringer bagud til medspillerne (ja, det er faktisk ofte en slags fejl).

Tag kontrollen over din præstation

fodbold - indlæg 3

Når først én fejl opstår, så kan det være starten på en længere række. Derfor må du tage kontrollen. Det betyder ikke, at du slet ikke må tænke negativt – det bliver nemlig en umulig opgave, at kontrollere. Med ca. 60.000 tanker i døgnet, så er opgaven dødsdømt på forhånd. De negative tanker skal bare ikke fylde så meget og blive så stærke, at de tager kontrollen over dig. Til gengæld betyder det ganske enkelt, at du skal have en plan. En plan for, hvordan du vil præstere, en plan med dine succeskriterier for kampen, en plan for dit fokus. Det afgørende er at den er inden for din kontrol. En plan kan også bestå af en eller flere rutiner som skaber fokus for dig på banen. 

Som fodboldspiller skal du kunne agere hurtigt. Der er sjældent meget tid til at dvæle. Hvis du ryger ud af fokus på de forkerte tidspunkter, kan det betyde forskellen på sejr eller nederlag. Det kan en simpel plan for din kamp hjælpe dig med.

Når du har en plan, så har du noget du kan styre efter og du vil lettere kunne registrere når du afviger og bevæger dig væk fra planen. Så lav en enkel plan med elementer som du kan holde fokus på, når du kommer under pres. Jeg vil i det kommende indlæg gå mere i dybden med, hvad planen konkret kan indeholde, men dit første skridt er absolut at have mål/plan for den enkelte kamp.

Vil du øge din mentale styrke?

Hvis du kunne tænke dig, at arbejde med din mentale styrke som fodboldspiller, så har mentalform et meget konkret produkt til dig i form af en mentaltræningspakke. Den består af hele 7 mentaltræningsprogrammer som hjælper dig til at præstere på et højere niveau. Hvad er et mentaltræningsprogram? Det er meget kort fortalt en lydfil på ca. 15 minutter som du kan træne med som en del af det at blive en bedre fodboldspiller. Tag et kig på pakken ved at klikke herunder…Læs mere om fodboldpakken

fokus sport mentaltræning

Hemmeligheden bag konstant vinderfokus

Slip bekymringer og frustrationer

Er du træt af at bruge unødig mental energi før og under dine præstationer? Bekymrer du dig for meget, så du forhindrer dig selv i ikke at præstere optimalt? Så er det måske nu, du skal ofre nogle af dine dyrebare minutter – lige omkring 10 stk. – på at læse om et værktøj, som kan hjælpe dig til at skabe vinderfokus og øge din mentale styrke.

I dette indlæg vil jeg præsentere dig for en model, der kan hjælpe dig til at fokusere rigtigt, bekymre dig mindre og komme i kontrol på og udenfor banen. Det er en model som første gang blev præsenteret af forfatteren Stephen Covey i hans bestseller “7 gode vaner”. Hvis du ikke har læst den, så vil jeg klart anbefale dig at gøre det.

fokus sport

Hvad stjæler dit fokus?

Når du skal præstere på toppen, er det afgørende at du er fokuseret på de rette elementer i din præstation. Måske strejfer den tanke dig at det er helt umuligt at komme og fortælle dig noget om, hvad der er rigtigt for dig, men faktisk er det ens for ALLE! Hvis du giver noget af dit fokus væk til alt mulig andet end disse, så mister du værdifulde fordele i forhold til at yde en toppræstation.

Hvad kan det så være at der stjæler dit fokus? Jo, for bare at nævne en af de værste – din modstander. Tennisspilleren der er ked af modstanderen der trækkes op af hatten i lodtrækningen, fodboldspilleren der hidser sig op over de små bemærkninger, der kommer i løbet af kampen eller golfspilleren, som lader sig påvirke af de andre spilleres stærke udstråling. Jeg kan nævne tusindvis af variationer af mentale påvirkninger og det samme i forhold til eksempelvis dommere eller vejret.

Brug kontrolcirklen!

Det du kan gøre, er at tage et kig ned over kontrolcirklen vist herunder.

kontrolcirklen

Den yderste cirkel består af alle de elementer, som du kun delvist eller overhovedet ikke er herre over i forhold til din præstation. Desværre har mange af os en tendens til at lægge alt for meget energi og bekymringer i denne cirkel. Vi kan i meget lav grad styre eller påvirke alt det som befinder sig her. Derfor er det spildte kræfter at forsøge på det.

Det er i indercirklen det sker…

Bevæger vi os ind i den inderste cirkel, bliver det interessant. Hvis du vil have mere kontrol over ydercirklen, må du holde fokus på alt det, du kan styre i indercirklen. Du kan f.eks. ikke bestemme, hvilken modstander du skal op imod, men i stedet, hvordan du tænker om ham/hende, hvordan du lægger taktikken og hvordan du bevæger dig på banen osv. osv. Indercirklen handler om dig og hvad du kan gøre. I ydercirklen finder du alt det, du alligevel ikke kan kontrollere – så alle dine bekymringer her er spildte. Brug derimod din energi på at være i din egen toppræstationstilstand.

Sådan kan du bruge kontrolcirklen til din fordel

Du kan f.eks. udfylde kontrolcirklen til din egen sport. Brug den som evalueringsredskab efter en kamp. Løb cirklen igennem og evaluer din præstation. Mistede du eksempelvis fokus ved en dommerkendelse, var du for påvirket af tilskuerne eller kunne du ikke komme tilbage på sporet efter en brændt chance. Hvad end det er for dig, så marker det ved cirklen for derefter at tage et kig i indercirklen. Hvad kan du gøre anderledes for at håndtere den konkrete situation bedre næste gang?

Hvordan finder du dit bedste fokus, når du skal præstere?

Jeg vil være superglad, hvis du har en kommentar, som du vil dele med mig omkring fokus.

nederlag

Lær at tabe – og vind mere

For folk der elsker at vinde er der nærmest ikke noget værre end at tabe. Derfor er det afgørende for dig at lære at arbejde med dine nederlag, så de bygger dig op i stedet for at hamre dig helt ned under gulvbrædderne. Det er vigtigt at få bearbejdet alle nederlag, både de bitre, de irriterende og de forventede. Dette gælder især når kampe eller konkurrencer finder sted meget tæt op ad hinanden. Tager du dine nederlag i din sport med videre? Så læs med her.

Hvordan reagerer du på nederlag?

Du kender sikkert den alvorsstemning det kan skabe, når du taber. Det kan både være en fordel eller en ulempe at være en del af et hold i sådan en situation. Som individuel sportsudøver skal du kunne hive dig selv op. Som en del af et hold er sagen en anden. Det afhænger helt af den kultur, I har bygget op på teamet. Nederlag kan være ekstrem svær at håndtere hos et team med negativ teamkultur. Vi dyrker idræt både for resultater, men også fordi det skal være sjovt. 

Når den tunge alvor tager over, så må det være et tegn til at du skal tilbage på sporet. Måske er det lige præcis det nederlag du netop har været ude for, der skal til, for at du tager det næste step i din udvikling og karriere. Som sportsudøver har du næsten helt sikkert prøvet at være ude i nogle af følgende reaktioner i forbindelse med at du har tabt.

  • Vrede
  • Skuffelse
  • Opgivenhed
  • Ansvarsfralæggelse
  • Ligegyldighed

Uanset, så er der en risiko for at nederlaget kommer til at fylde alt for meget på en uhensigtsmæssig måde.

Tre vigtige råd når du har tabt

Evaluer

Det er egentlig lige meget om du vinder eller taber – husk at få evalueret dine præstationer. Det er ikke nok med at blive enige om at det var godt eller det bare var for dårligt. Lad der ikke gå for lang tid efter slutfløjtet. Det er helt ok lige at få pustet ud og eventuelt rase ud, men evaluering lang tid efter matchen bliver knap så nuanceret og effektiv fordi vi glemmer detaljer. En evaluering indeholder BÅDE positive og negative ting. Husk at være konstruktiv omkring de negative elementer i præstationen. Det betyder at du også kommer med bud på, hvordan du kan arbejde med den negative del af præstationen, så du lykkes i højere grad næste gang du går på banen.signs-416444_1920

Fokus på proces

Det er meget tydeligt om du vinder eller taber, præsterer dårligere end dine normale tider, kvalificerer dig til finalerne eller ikke. Det er let at lade dig styre af det synlige resultat. Problemet er bare at du langt hen ad vejen ikke kan kontrollere det. Måske har dine konkurrenter en fantastisk dag. Måske opstår der uforudsete ting, som sætter en kæp i hjulet for at det er muligt at toppræstere. Få zoomet ind på de områder af din præstation du selv er herre over. Det er f.eks. dine tanker, fokus, din taktik og din kommunikation med eventuelle holdkammerater og trænere. Efter et nederlag er det de områder du skal styrke dit fokus på. Resultater kommer af sig selv – det er processen du kan gøre noget ved.

Næste kamp

Endelig så lad være med at dvale ved dit nederlag. Den næste kamp, det næste heat eller løb venter lige om hjørnet. Hvis du har brugt størstedelen af din tid på at tænke over sidste kamp, så er en stor del af dit fokus også på dette, når du går ind til den efterfølgende kamp. Find frem til en god rutine omkring det at fokusere på din næste præstation. Hvor lang tid er det i orden at du er skuffet inden du må pakke skuffelsen ned og komme videre? Hvilken strategi bruger du for at få de negative følelser ud af kroppen. Løber du en kort tur, hører musik eller arbejder med decideret mentaltræning?

Hvordan bruger du dine nederlag konstruktivt?

I dette blogindlæg har jeg prøvet at beskrive, hvad der sker hos dig i forbindelse med at du har tabt. Jeg har desuden kommet med tre bud på, hvordan du mentalt kan kommer videre i en forbedret udgave. Hvad har du af gode erfaringer? Hvordan har du tabt og efterfølgende kommet styrket ud af det? Giv meget gerne din kommentar med herunder.

error-261887_640

Sådan tackler du fejl effektivt som sportsudøver

Som sportsudøvere oplever mange det at lave fejl, for så efterfølgende at dale i niveau. Måske misser du et afgørende put i golf, misser den vigtige strike i bowling eller overplacerer smashet i badminton. Vi laver alle fejl uanset, hvilket niveau vi dyrker vores sport på. Faktisk så vil jeg vove den påstand at verdens bedste udøvere opfatter at de laver lige så mange fejl som alle os andre. Forskellen er imidlertid, hvilken måde de tackler disse nedgange i præstationen på. Dette indlæg handler om de to veje du grundlæggende kan gå, når du fejler i din præstation og hvad du konkret kan gøre for at løse det.error-261887_640

Vælger du den rigtige vej efter en fejl?

I sommers var der som de flest nok ved OL i Rio. Her så jeg kort lidt skeetskydning. Jeg er meget imponeret over den træfsikkerhed som skytterne har. Hvis du misser en enkelt eller to lerduer er du næsten uden chance i finalen. Det betyder at der kan komme et enormt pres på den skytte som laver en forbier. Fra fejlen sker og fremad i konkurrencen SKAL du ramme resten af duerne.

Her har man som skytte to valg. Du kan vælge at fokusere på fejlen og lade dig trække med ned. Du kan blive irritereret over, hvad der gik galt og lade nervøsiteten stige til uanede højder. Du kan heldigvis også vælge en anden vej. Denne vej er retningen mod de stabile stærke resultater, det høje bundniveau og en konstant konstruktiv udvikling.

Fejl er værdifulde erfaringer du kan lære af

Denne tankegang giver dig flere positive ting. For det første betyder det, at du bruger dine fejl til at komme videre. I stedet for at tænke tilbage, så tænker du fremad og gør dit bedste for at finde ud af, hvordan du kan gøre det bedre næste gang. For det andet vil tankegangen give dig mulighed for at slappe mere af under konkurrence. Jo bedre du er til at acceptere fejl, jo bedre er du i stand til at slappe af. Du SKAL ikke præstere. Den anspændthed der følger med SKAL forsvinder, når du accepterer at fejle, tabe og at nedgang i præstation er naturlig. Dette betyder rent faktisk at dine præstationer ofte bliver bedre. michael-jordan-missed

Lav en plan på forhånd for dine fejl

Det du helt konkret kan gøre er at lave en genfokus-strategi. Hvad vil jeg gøre, når jeg kommer ud for…..? Hvor vil jeg flytte fokus hen? Hvad vil jeg tænke? Hvordan vil jeg bevæge mig osv. osv. Med en genfokus-strategi undgår du at lader dig styre af dine tanker og følelser. I stedet tager du kontrol over dem og det giver dig langt bedre mulighed for at holde dit niveau og komme hurtigt tilbage. En ny strategi er jo også vaner der skal ændres og dette kan godt tage lidt tid. Det kan være meget værdifuldt at træne din strategier i din mentaltræning.

Arbejd på din strategi til træning

Derfor er det en rigtig god idé at arbejde med din strategi til træning i din sport. Det er de vaner vi opbygger gennem træning som vi falder tilbage på, når vi står i konkurrencesituationer. Så jo bedre du har opbygget sunde og konstruktive vaner til træning, jo bedre mulighed for stærke og stabile præstationer når det gælder. Har du ydermere også arbejdet med det i din mentaltræning, så står du rigtig godt overfor de udfordringer som næsten altid vil dukke op.

Hvordan tackler du fejl og nederlag i din sport?

Kom meget gerne med dit bud i kommentarfeltet nedenfor.