fbpx

Tag: mental styrke

fodbold – indlæg 1

Gå fra fejlfokus til vinderfokus på fodboldbanen

fodbold - indlæg 1

Som fodboldspiller har du pres fra mange sider. Du må håndtere dette pres for at kunne fokusere 100 % på den opgave du har foran dig på banen. Uanset om du er fast starter eller bænkevarmer, så kan du have bekymringer for din fodboldkarriere. For alle vil gerne have succes som spiller. At vinde og blive bedre er en af grundene til at du spiller fodbold på et højere plan end flertallet. 

Derfor må du prioritere at arbejde med din mentale styrke. Simpelthen fordi din mentale styrke spiller tungt ind på din præstation på fodboldbanen. Den succesfulde Juventus-træner gennem 5 år Massimiliano Allegri har udtalt følgende: “You can be the best player in the world, but if you’re not at 100 percent mentally, the others will get to the ball faster.”. 

Prioriter fokus på mentaltræning

fodbold - indlæg 5

Selvfølgelig skal din fodboldtræning og fysiske træning fylde meget og være på plads, men den mentale del bliver ofte glemt. Mange kan godt sige, at den mentale styrke betyder meget for præstationen, men når det kommer til konkret træning, så står det ofte anderledes til. Det er her du kan vinde mange procenter – og det er måske i virkeligheden de afgørende procenter for dig. 

Hvad er så det der fylder mest som fodboldspiller? Jeg vil antage at det er bekymringer og ofte bekymringer om ikke at præstere, ikke at fejle. For tænk, hvis jeg laver fejl. Betyder det så kritik fra træneren og omgivelserne? Betyder det en bænkplads til næste kamp? Betyder det at jeg ikke får opfyldt mine personlige ambitioner? Der står jo helt sikkert en ny i køen som vil gøre alt for at overtage min plads. Derfor kan tanker som disse komme til at fylde så meget, at de tackler dig på vejen til at lykkes. De kommer til at definere din præstation. For tanker har det med at være selvforstærkende, hvis du ikke tager action og skifter fokus. Hvis tankerne om ikke at må lave fejl kommer til at styre, så øger du faktisk risikoen for netop at lave fejl. De kan f.eks. vise sig hos dig ved at du…

  • Kommer for sent tilbage på banen, fordi du bruger for meget tid på, at ærgre dig over en dårlig afslutning.
  • Du mister overblikket over, hvor modstanderne befinder sig.
  • Du kun laver 100 % sikre afleveringer bagud til medspillerne (ja, det er faktisk ofte en slags fejl).

Tag kontrollen over din præstation

fodbold - indlæg 3

Når først én fejl opstår, så kan det være starten på en længere række. Derfor må du tage kontrollen. Det betyder ikke, at du slet ikke må tænke negativt – det bliver nemlig en umulig opgave, at kontrollere. Med ca. 60.000 tanker i døgnet, så er opgaven dødsdømt på forhånd. De negative tanker skal bare ikke fylde så meget og blive så stærke, at de tager kontrollen over dig. Til gengæld betyder det ganske enkelt, at du skal have en plan. En plan for, hvordan du vil præstere, en plan med dine succeskriterier for kampen, en plan for dit fokus. Det afgørende er at den er inden for din kontrol. En plan kan også bestå af en eller flere rutiner som skaber fokus for dig på banen. 

Som fodboldspiller skal du kunne agere hurtigt. Der er sjældent meget tid til at dvæle. Hvis du ryger ud af fokus på de forkerte tidspunkter, kan det betyde forskellen på sejr eller nederlag. Det kan en simpel plan for din kamp hjælpe dig med.

Når du har en plan, så har du noget du kan styre efter og du vil lettere kunne registrere når du afviger og bevæger dig væk fra planen. Så lav en enkel plan med elementer som du kan holde fokus på, når du kommer under pres. Jeg vil i det kommende indlæg gå mere i dybden med, hvad planen konkret kan indeholde, men dit første skridt er absolut at have mål/plan for den enkelte kamp.

Vil du øge din mentale styrke?

Hvis du kunne tænke dig, at arbejde med din mentale styrke som fodboldspiller, så har mentalform et meget konkret produkt til dig i form af en mentaltræningspakke. Den består af hele 7 mentaltræningsprogrammer som hjælper dig til at præstere på et højere niveau. Hvad er et mentaltræningsprogram? Det er meget kort fortalt en lydfil på ca. 15 minutter som du kan træne med som en del af det at blive en bedre fodboldspiller. Tag et kig på pakken ved at klikke herunder…Læs mere om fodboldpakken