Hvordan bruger du OFFSEASON bedst muligt?🎯
Offseason er en anden “disciplin” du skal mestre som atlet. Der er få eller ingen konkurrencer. Træningsmulighederne er muligvis færre. Og din motivation kan risikere at dale.
I dagens post vil jeg derfor opfordre dig til at sætte mål.
Så her får du 3 spørgsmål, som jeg synes du bør stille dig, hvis du er i offseason.
1️⃣
👉 Hvilke specifikke mål vil du opnå i den kommende sæson?
Hvordan ser du din næste sæson? Hvilke resultater drømmer du om og hvordan vil du komme derhen?
Når du stiller spørgsmålet, så begynder du automatisk at få retning på din træning og dit mindset.
2️⃣
👉 Hvilke områder har du brug for, at forbedre til kommende sæson?
Hvad vil du mentalt og fysisk udvikle dig på, så du kan lykkes med dine ambitiøse mål? Vælg nogle få områder ud, du arbejder på med 100% kvalitet.
3️⃣
👉 Hvad kan du gøre anderledes i offseason, så du er bedre rustet?
Det handler om at være på forkant og lære af dine erfaringer. Så, hvordan kan du agere anderledes? Hvad skal du tage fat i nu og her. Måske er det den mentale del af din sport.
Det her er 3 super gode og relevante spørgsmål efter min mening.
Der skal ikke mere end en times tid til at få sat mål, der kan gøre en forskel for dig på både kort og langt sigt.