fbpx

Tag: planlægning

kalender restitution

2 grunde til at du ikke skal fylde din kalender

“Hvis min kalender er fuldt booket, så er jeg en succes!”💪

Jeg er ked af at skuffe dig.

For de fleste mennesker, så skal kalenderen højest fyldes 80% op.

Hvis din kalender er fyldt til randen, så glemmer du to ting (i hvertfald)

1 – Pauserne

2 – Tid til uforudsete opgaver

Den første lader dig op både mentalt og fysisk. Du bliver mere effektiv og kan håndtere større udfordringer.

Den anden giver plads til at du kan tackle de ting der kommer ind på dit bord fra højre uden at dit stressniveau skyder i vejret.

Luft i kalenderen giver RO.

P.S.
Blokerer du tid i din kalender til “ingenting”?

1

Sådan får du det optimale ud af din træning

De allerfleste ambitiøse atleter lægger en stor ugentlig træningsindsats, for at opnå deres mål.

Hvis du gør de timer op, som du lægger i din sport, så bliver du nok overrasket.

For ud over de helt formelle træningsessioner, så skal du også tilføje transporttid, diverse samtaler, evt. ekstra tid på kost m.m. 

Og selv om det kan være lidt vanskeligere, så bør du også lægge mental tid oven i. Her tænker jeg på de timer du i løbet af en uge bruger på at tænke på din sport, bekymringer, evalueringer og andre tanker der handler om din udvikling og præstation.

Så vi vil gerne have det optimale ud af den store indsats der bliver lagt ind. Manges fokus er på selve træningen.

MEN…

Du får kun tilbagebetaling af din store indsats, hvis du får restitueret ordentligt. Og her kan en del atleter vinde mange procenter på den mentale restitution.

For det er ikke kun den fysiske restitution der tæller i regnskabet.

Den fysiske lægger du sikkert lettere mærke til. Du kan mærke ømme ben og træthed.

Til gengæld er det anderledes med den mentale del. Den bliver lettere mere usynlig i din hverdag.

Der er dog en række udfordringer ved ikke at få restitueret mentalt. Her får du 3 der popper op hos mig, men jeg sidder og skriver…

⛔️ Du har svære ved at bevare fokus

⛔️ Du bliver lettere irriteret og vred

⛔️ Du giver lettere op ved modgang

EN AF LØSNINGERNE ER AT…

✅ DU SKAL PLANLÆGGE DIN MENTALE RESTITUTION

Tag fx. en uge ad gangen og placer nogle restitution-sessions på nøjagtig samme måde som med din almindelige træning.

Læg fx. 15 minutter ind på tidspunkter, hvor du ved det kan gavne dig. De 15 minutter kan du bruge på INGENTING eller du kan fx. lave en mentaltræning, mindfulness osv.

Du kan også sætte længere tid – fx. 1 time – til en god gåtur.

Det vigtigste er at, det er noget som giver dig noget kvalitet, ro og balance. Det kan du eksperimentere dig frem til.

🎯POINTE…

Når du sætter noget i din kalender, så give du det højere prioritet. Der er simpelthen større chance for, at du får det gjort.

Og dermed giver du dig selv de bedste muligheder for at skabe et stærkt mentalt overskud

Untitled design-58

3 skridt til en succesfuld dag i dit job

Hvor mange gode dage har du haft på jobbet ud af de sidste 10?. Der, hvor der har været en god stemning blandt kollegerne. Der, hvor du har haft det overskud, der har gjort at du har været fokuseret og effektiv. Der hvor I har haft gode og givende møder og du har følt at du har opnået nogle værdifulde resultater. Og hvor mange dage ud af 10 er nok? Er det ok at der er enkelte middelmådige dage imellem. Kan det ikke altid være fantastisk?

Måske er du en af dem som i perioder oplever for mange af de der “la-la dage”. Der hvor du går hjem og håber på det snart er fredag eftermiddag, så du kan komme til at holde weekend. Slappe lidt af på sofaen, nyde tid med familien og venner og dyrke lidt sport. Og ja, jeg ved godt at der er mange ting der spiller ind på om din dag er god, men det starter hos dig selv.

Start altid med dig selv

I sidste ende er det dig selv der har ansvaret. Hvilken tilstand byder du ind med? Kommer du med energi, ros til kollegaen og gode idéer? Eller det modsatte? Tænk, hvis samtlige personer i dit team startede med sig selv. Hvor hver enkelt tager ansvar for, hvordan de byder ind positivt på at få det maksimale ud af dagen. For deres egen skyld, for kollegernes og virksomheden.

Langt hen ad vejen, så bestemmer du selv, om din arbejdsdag kan tjekkes af som en af de gode. Derfor har du her tre vigtige skridt til at opnå en succesfuld dag på dit job.

1) SKAB ENERGI

Lav energi har sjældent gjort noget godt for din arbejdsindsats. Så, hvis du oplever, at du befinder dig under nedrykningsstregen på energi, så er det med at tage action på tingene. Jeg vil stille og roligt vove den påstand, at energi er den mest grundlæggende faktor for at din arbejdsdag lykkes.

Få styr på din søvn

Det letteste er at starte med din søvn. Hvis du helt enkelt sørger for at ramme 8 timers søvn, så skulle under normale omstændigheder ikke få et stort problem med energien. Søvn er som indtægter i dit regnskab. Hvis du har rigeligt med indtægter, kan du bedre tåle et par ekstra uventede udgifter af og til. Udgifter, hvor du trækker på kontoen som f.eks. lange arbejdsdage og hvor du – som det er så populært at nævne i stillingsannoncer – har mange bolde i luften. Hvis du mener at 5-6 timers søvn er nok, så er det bare ikke rigtigt.

apple-1717583_640

Du kan klare meget – på den korte bane

Vi er heldigvis indrettede, så vi kan præstere i kortvarige momenter uden så meget hvile, så 1-2 dage med for lidt søvn er ikke et problem. Det kommer du hurtigt tilbage fra, hvis du efterfølgende kan sove lidt ekstra. Til gengæld bliver det kritisk, hvis du fortsætter. Husk at du kan vænne din krop til for lidt søvn, så du rent faktisk tror du er frisk, men det kan sammenlignes med, når du kører 130 km/t på motorvejen i længere tid ad gangen. Du bliver fartblind. Sådan fungerer det på nøjagtig samme måde med din søvn.

Er det ikke forskelligt fra person til person med søvnbehovet? Jo, det er det, men du kan ikke vide det. Så test af i et par uger med ca. 8 timers søvn. Hvis du ikke er vant til det, skal du lige ind i vanen først.

2) HAV EN PLAN

Du har sikkert prøvet begge dele. At sidde og ikke rigtig komme hverken mod højre, venstre eller ligeud. Det sker oftest når du ikke har en plan. En plan, hvor du meget konkret skitserer, hvad du skal foretage dig den aktuelle dag. Jo mere præcist og specifikt, jo lettere bliver det for dig at være effektiv og fokuseret. En plan skal indeholde konkrete arbejdsopgaver, hvor meget og hvor lidt. Måske vil du også foretrække, hvornår på dagen du ønsker at lave opgaverne.

concept-1868728_640

Kend dine energitoppe

Apropos energi, så kender du helt sikkert, hvordan dit energiniveau går op og ned i løbet af en arbejdsdag. Derfor kan det være en stor fordel, at lægge de vigtigste og mest krævende opgaver, der hvor du topper på energi-barometeret. Få skitseret en plan enten dagen før eller som det første om morgenen. Er du uden en plan, så kommer omstændighederne omkring dig til at bestemme fart og retning. Det er intet problem at få akutte opkald med “vigtige” opgaver. Det er heller intet problem at lave overspringshandlinger.

Prioritér

Sæt dig for hvilke 2-3 nøgleopgaver du har den pågældende dag. Få dem i kalenderen og gerne på de mest energifyldte tidspunkter. Sæt nogle konkrete tidsintervaller på. F.eks. jeg udvikler nyt koncept fra kl. 9-11. Derefter lægger du andre opgaver ind, som også er en del af dit job. De bliver “fyldet” mellem de store sten. På denne måde giver du din hjerne klar besked om, hvad der skal ske på dagen og du får prioriteret de vigtigste opgaver.

3) FORESTIL DIG SUCCES

team-3373638_640Du skal prioritere din tid til den positive og konstruktive indstilling. Helt enkelt kan du gøre det på den måde, at du om morgenen sætter eller lægger dig og skaber indre billeder af at du får succes den pågældende dag. Brug 30 sekunder på rolig og dyb vejrtrækning et uforstyrret sted. Herefter så forestil dig de 3 vigtigste momenter for at din dag lykkes.

Måske er det et møde, hvor du skal præsentere noget for de andre deltagere. Så kan du forestille dig at den præsentation går på præcis den måde du ønsker det. Få også den gode følelse og tilstand med i din mentale forestilling. Det kan også være at du skal arbejde fokuseret foran computeren. Så forestil dig at du arbejder fuldstændig fokuseret og at det bare flyder for dig. Lige meget, hvad der sker omkring dig, så kommer alle de rigtige og kreative tanker frem. Når du forestiller dig en positiv dag, så får du meget lettere en positiv dag. Du indstiller din hjerne på den “rigtige kanal”.

Hvad gør du for at få en god arbejdsdag?

Vi går alle med hver vores måde at se verden på og vejen til at få en god arbejdsdag eller at nå vores mål er derfor også forskellig. Jeg har givet dig 3 forskellige bud på, hvad jeg tror du kan flytte dig langt på. Hvad gør du allerede for at skabe en dag med overskud?

Morgen forberedelse

Få en god start på arbejdsdagen

En god start på dagen er guld værd. Ofte sætter de først par timer på dagen standarden for, hvordan din dag udvikler sig. Det starter hjemmefra og faktisk starter det dagen før. Det er naturligvis muligt for dig at få en god dag uanset om den skulle starte skidt (Det tager vi i et andet blogindlæg). Du har bare gjort det lidt lettere at for dig selv i dit job, hvis du er et skridt foran fra starten. Her er et nogle forholdsvis simple, men højst effektive råd til, hvor du kan sætte ind.


Få en god søvn

Derfor starter din arbejdsdag allerede aftenen før. Hvis ikke du som det normale får 7-8 timers søvn, de fleste af os har behov for, så er det allerede lidt opad bakke. Når vi sover sker der det at både hjernen og kroppen restituerer og kommer ovenpå til en ny dag. Får du i længere perioder for lidt søvn, mister du blandt andet dit mentale overskud og din evne til at lære nyt. Desuden er du i større fare for stress, hvilket ingen bryder sig om.

Kom op i tide og brug mentaltræning

Der er ikke noget som en stresset morgenen, hvor hele familien skal ud af døren. Vi har allerede lagt stilen for dagen der. Hvis du er en af dem som dette sker for ofte, så sæt alarmen bare 20-25 minutter tidligere. Rådet er ganske enkelt og lyder måske ikke så fristende, men kan komme til at betyde så meget for resten af din dag. Så kan du jo bruge de 10-15 af de vundne minutter på mentaltræning med fokus på god energi, dine mål for dagen m.m.

Du kan træne mentalt siddende for at blive lidt aktiveret. Du kan også blive liggende, hvis det er lettere for dig. Gennemgå de ord og sætninger der giver dig energi og fokus på dine mål for dagen. Her kan et lydprogram være en meget let og effektiv måde at komme igang på. Indførelse af denne morgenrutine, vil give dig en langt lettere og friskere start på dagen.

Planlæg din dag på jobbet

Når du er mødt ind, så brug det første kvarter på at planlægge din dag. Hvis du har sat dig konkrete mål, så sørg for at få sat opgaver og aktiviteter i kalenderen som arbejder hen mod disse. Udfør de vigtigste opgaver samt de opgaver, som der kræver dit bedste fokus først på dagen, hvor du har mest energi. Vent med rutineopgaver til senere, hvor din hjerne ikke er oppe i så højt et gear. Skulle tilfældet være at du er en af dem som først er rigtig vågen over middag, så planlægger du dem naturligvis der. Det vigtigste er at du får programsat dine vigtigste punkter på tidspunkter, hvor du er mest frisk.

De ovenstående råd er som sagt enkle, men hvis du oplever at din dag på jobbet ikke er så fyldt med energi som du ønsker, så kan det meget vel være her du skal sætte ind. Sæt dig eventuelt for at afprøve de tre råd over 14 dage og se, hvad der sker for dig og dine præstationer på jobbet.

Hvad gør du for at få en god start?

Kom meget gerne med et af de “tricks” der virker for dig i kommentarfeltet nedenfor.