En god start på dagen er guld værd. Ofte sætter de først par timer på dagen standarden for, hvordan din dag udvikler sig. Det starter hjemmefra og faktisk starter det dagen før. Det er naturligvis muligt for dig at få en god dag uanset om den skulle starte skidt (Det tager vi i et andet blogindlæg). Du har bare gjort det lidt lettere at for dig selv i dit job, hvis du er et skridt foran fra starten. Her er et nogle forholdsvis simple, men højst effektive råd til, hvor du kan sætte ind.
Få en god søvn
Derfor starter din arbejdsdag allerede aftenen før. Hvis ikke du som det normale får 7-8 timers søvn, de fleste af os har behov for, så er det allerede lidt opad bakke. Når vi sover sker der det at både hjernen og kroppen restituerer og kommer ovenpå til en ny dag. Får du i længere perioder for lidt søvn, mister du blandt andet dit mentale overskud og din evne til at lære nyt. Desuden er du i større fare for stress, hvilket ingen bryder sig om.
Kom op i tide og brug mentaltræning
Der er ikke noget som en stresset morgenen, hvor hele familien skal ud af døren. Vi har allerede lagt stilen for dagen der. Hvis du er en af dem som dette sker for ofte, så sæt alarmen bare 20-25 minutter tidligere. Rådet er ganske enkelt og lyder måske ikke så fristende, men kan komme til at betyde så meget for resten af din dag. Så kan du jo bruge de 10-15 af de vundne minutter på mentaltræning med fokus på god energi, dine mål for dagen m.m.
Du kan træne mentalt siddende for at blive lidt aktiveret. Du kan også blive liggende, hvis det er lettere for dig. Gennemgå de ord og sætninger der giver dig energi og fokus på dine mål for dagen. Her kan et lydprogram være en meget let og effektiv måde at komme igang på. Indførelse af denne morgenrutine, vil give dig en langt lettere og friskere start på dagen.
Planlæg din dag på jobbet
Når du er mødt ind, så brug det første kvarter på at planlægge din dag. Hvis du har sat dig konkrete mål, så sørg for at få sat opgaver og aktiviteter i kalenderen som arbejder hen mod disse. Udfør de vigtigste opgaver samt de opgaver, som der kræver dit bedste fokus først på dagen, hvor du har mest energi. Vent med rutineopgaver til senere, hvor din hjerne ikke er oppe i så højt et gear. Skulle tilfældet være at du er en af dem som først er rigtig vågen over middag, så planlægger du dem naturligvis der. Det vigtigste er at du får programsat dine vigtigste punkter på tidspunkter, hvor du er mest frisk.
De ovenstående råd er som sagt enkle, men hvis du oplever at din dag på jobbet ikke er så fyldt med energi som du ønsker, så kan det meget vel være her du skal sætte ind. Sæt dig eventuelt for at afprøve de tre råd over 14 dage og se, hvad der sker for dig og dine præstationer på jobbet.
Hvad gør du for at få en god start?
Kom meget gerne med et af de “tricks” der virker for dig i kommentarfeltet nedenfor.
Jeg står faktisk op 2 timer før jeg skal ud af døren og det gælder både job og petanquestævner.
Tiden benyttes til rolig start med morgenmad og efterfølgende tjek af private mails, samt andet arbejde på pc i forbindelse med formandsposten i vores klub.
Dette giver mig ro om aftenen så jeg får en god nattesøvn og når jeg møder på job er jeg helt klar til en ny dag med energi og overskud.
Hej Mariann
Mange tak for din kommentar. Der er ingen tvivl om at en rolig start på dagen uden stress giver meget bedre mulighed for at få en dag med energi og overskud. For mange mennesker er det en stærk vane at få bygget op, som betyder ekstremt meget for resten af ens liv.
Mvh.
Kenneth